Jeg faldt over denne post på en amerikansk frisørside forleden.
And it got me thinking…..
(Ja, jeg ved godt at man ikke “tipper” sin frisør i Danmark, men lad os lige lege med tanken et øjeblik.)
Kigger du jævnligt på din forretning udefra? Med kunde-briller på?
Vil du gerne være kunde i din egen forretning?
Hvad gør du for at skille dig ud? Gør du det samme som alle andre eller går du egne veje?
Hvorfor skal kunderne vælge dig fremfor de andre?
Har du lavet “helikopteren” for nyligt?
Husker du at vi rent faktisk lever af de mennesker der vælger at gå gennem vores dør og købe VORES ydelse, altså den vare vi sælger?
Vi kan vel godt blive enige om at man kan købe alt mange steder, at man kan blive klippet på næsten hvert gadehjørne og farve, ja, det kan kunderne også selv klare med produkter fra detailhandlen. Af butikker er det pizzariaer og frisører der åbner flest af hver måned.
Så hvordan kan det være at nogle får “a 100$ tip”, mens resten dårligt kan få det til at løbe rundt?
Det kan groft sagt koges ned til to ord.
Service – kvalitet.
Bum. Der har du det. Opskriften på en god forretning.
Denne frisør i USA giver tydeligvist sine kunder meget mere end de betaler for og heldigvis har hun så skønne kunder at de også sætter pris på det. Specielt denne, som tydeligvis sætter MEGET stor pris på det.
Det jeg hører allermest, er kunder der klager over manglen på service. Varerne kan de få alle steder.
Hvorfor er det så svært at lægge mobilen fra sig, snakke med kunden istedet for kollegaen, hilse på og anerkende at der er kommet kunder gennem din dør, selvom du har travlt med en anden? Hæng/sæt varer på plads når butikken er lukket. Det sidste kan specielt få min blod til at bruse! Mød 30 min før og pak varer ud, for pokker!!!!! Du kan alligevel ikke sælge noget der ligger i en kasse!
Hvis du ikke prioriterer dine kunder, din indtægtskilde, dit grundlag for din forretning, så kan du være sikker på at det går ned af bakke indenfor ret kort tid.
Gør noget ekstra, noget uventet, noget kunden kan huske dig for. Ekstra lækkert til kaffen, længere åbningstider, balloner til børnene om lørdagen, fadøl til mændene om fredagen, slik på disken til fri afbenyttelse, ekstra lækre mode/bil/trænings/kost/boligmagasiner, masser af kulørte blade, god kaffe – mulighederne er uendelige. Bare vælg dem der passer dig.
Og kig så dig selv i spejlet. Er du en af dem der fortjener “a 100$ tip”?