Ja, sådan kan man jo også bruge en kopholder…
Man burde starte en klub for os frisører som bare aldrig tager sig tid til at få ordnet lokkerne, prioriterer og giver os selv den luksus og pause det er at sidde stille i en stol, med en lækker kop kaffe, et nyt magasin (gerne en af de mange jeg altid køber, men aldrig når at læse) og så blive nusset i håret, få en lækker farve og en fabelagtig klipning. Hårkur, bryn, vipper, hele molevitten!
Jeg lover mig selv gang på gang, at NU skal det være. NÆSTE gang booker jeg en tid.
Og hvad ender det med? At jeg står og smatter med det hjemme på badeværelset som så mange gange før.
Sidst jeg blev klippet var i november måned.
2014…..
Hvem vil være med i klubben?
For jeg kan umuligt være den eneste?!