“DET er godt nok dyrt!”

Mange af mine kunder medbringer billeder af hårfarver fundet på Pinterest eller andre medier (nogle med mere filter end andre) og ofte sidder håret på en gudesmuk model, celebrity eller berømt blogger. Fællesnævneren er at de billeder ikke repræsenterer den
helt sande virkelighed. Don´t get me wrong, jeg råder ALLE kunder til at tage billeder med, det letter mit arbejde at jeg kan SE hvad de tænker og det gør konsultationen meget nemmere for både kunden og mig. Men….. Med alle disse muligheder, frisurer, farver og billeder, så komme der også en bagside. Økonomi, virkeligheden, den nøgne sandhed uden professionel styling, filter, extensions og lækkert lys. ÆV….

Jeg ser, og får, ofte spørgsmål i stil med:

  • Hvad koster det?
  • Hvorfor er det så dyrt?
  • Min søster/veninde/Jennifer Aniston/Kylie Jenner/ Kim Kardashian/hende fra Pinterest fik den frisure/farve, hvorfor kan jeg så ikke?
  • Kan man så ikke bare lave noget der ligner?
  • Hvorfor kan man ikke lave den farve på en gang?

Og i mange tilfælde kommer der et : “Det er godt nok dyrt!” lige efter de hører prisen. Nogle gange har jeg en  fornemmelse af at de tror jeg snyder dem, når jeg siger hvad det kræver at opnå det ønskede resultat. Dog forsvinder deres mistro fuldstændig når de ser det færdige resultat.

Mange peger netop på celebrities når de ser lækkert hår, men som jeg siger, at for dem betyder det intet at bruge 30.000 kroner og 2-3 dage på at få ordnet håret, men det er altså de færreste der har tid og råd til det. Sidst jeg hørte en pris nævnt hos Meche salon, ejet af Tracey Cunningham, som laver hår på masser af Hollywood-kvinder, lød prisen på en permanent på 500 dollars, lige i underkanten af 3500,- , og det er kun salon-prisen. Guy Tang, som også laver fantastiske farver, tager 3000 dollars, ca 20.000 for en dags-session. Det er en gammel pris, formentlig meget højere idag. Ikke at vi skal derop, men for lige at sætte tingene i relief når kunden viser billeder af Jennifer Lopez´s fantastiske, latin-amerikanske hårpragt…..

Vi har i mange år haft stor fokus på priser. Det måtte endelig ikke blive for dyrt og det har medført at mange af vores behandlinger har været presset på tid, fordi tid er penge. Det gjorde at vi blev presset til at lave vores farvebehandlinger i én arbejdsgang.

Problemet er bare at det ikke altid er muligt og slet ikke med de kolde nuancer kunderne efterspørger idag. DET ER IKKE MULIGT!!!!! Vores kunder er blevet så vant til at vi laver alt på én gang at de nærmest ikke kan forstå der skal flere ting til og at det tager 3-4 timer at opnå OG at prisen er derefter.

Vi kan så vælge at gøre 2 ting:

  1. Gøre som vi plejer og ende med de samme lettere utilfredse kunder som ikke fik den farve de havde ønsket (fordi vi ikke var ærlige og sagde hvad der skulle til) Kunden vil gå og tænke : “Det var godt nok dyrt. Jeg fik jo ikke det jeg havde bestilt.”
  2. Vi kan stå fast, lave det fedeste hår og have en kunde som tænker : “Det var godt nok lidt dyrere end jeg havde regnet med, men HOLD NU KÆÆÆFT en fed farve jeg fik!!!”

Hvad gør du?

Kunderne vil gerne betale HVIS de får det de ønsker. Men det kræver at du er ærlig og fortæller hvad der skal til, hvad det koster og hvad de skal forvente af vedligehold.

Det er ikke gratis at få farvet hår. Det er slet ikke gratis hvis man vælger en farve med et højt vedligehold. Men det er heller ikke en menneskeret.

Når jeg får forespørgsler på store opgaver i forhold til farver, så spørger jeg altid om kundens budget. Det er simpelthen nødvendigt for at jeg kan lægge en plan der passer til kundens forventninger, hår, tid og økonomi.

Lad være med at kigge på BMW, hvis du “kun” har råd til en Fiat. Sig det til dem. Det er ok at drømme, men være realistisk med dit/kundens hår, muligheder og budget. Kunden ved ikke hvad der skal til. De tror at `farve er farve`, så det er dit job at fortælle dem det. Derved undgår du også at kunderne kommer tilbage og klager over at farven ikke holder. Vær ærlig, så ved de hvad de har at forholde sig til.

Valget er deres i den sidste ende.

Kommenter gerne herunder.

Hvad er din oplevelse?

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s